KærBolig 

KærBolig er et aktivitetstilbud til alle som bor på – eller er i tilknytning til – Fonden KærBo.

KærBolig er en spændende 2nd-hand-butik i hjertet af Sønderborg, der drives som en socialøkonomisk forretning af personale og beboere på KærBo.

Her kan man være en del af butikkens drift – på præcis det niveau, man mestrer. Nogle arbejder med kundeekspedition, dekoration og rengøring af butiksområdet. Andre har ansvar for at forberede frokost til kollegerne og sørge for, at der bliver lavet morgenkaffe og at køkkenet er rent. Bag kulisserne er der også beboere i gang med at finde nye brugtvarer og få dem til at skinne ved at reparere og upcycle de gamle kvalitetsmøbler og sjove ting og sager.

Der er mange arbejds- og udviklingsmuligheder i KærBolig og vores erfaring viser, at vore beboere har stor gavn af at være i KærBolig.